Historien om Grænsehallerne

Det begyndte med en enkelt hal Grænsehaller: Den første grænsehal i Kruså blev til, da fem foreninger gik sammen. Siden er hal 2 og 3 kommet til sammen med en multisal og et bowlingcenter. KRUSÅ: Ting hænger som regel sammen, og det fik man i Bov beviser for i 1960'erne. Speditions- og transportbranchen blomstrede, og mange unge flyttede til kommunen. Det skabte også ekstra gang i idrætslivet, og både i Bov og Holbøl sogne var det behov for en idrætshal. Dengang var der på Harkærvej i Kruså to boldbaner, og det var det. Men så tog fem foreninger affære og gik sammen for at få en hal. Fårhus Idrætsforening, Holbøl Foredrags- og Idrætsforening, Kollund Ungdoms- og Idrætsforening, Kruså Borger- og Ungdomsforening og Padborg Idrætsforening indviede Bov Kommune i ønsket. Det gik dog ikke så nemt. Det daværende sogneråd var ikke så idrætsvenlig, og planerne om at etablere et idrætscenter ved Smedeby Kro blev skrinlagt. Det ville sognerådet ikke høre tale om, da området var udlagt til beboelse. De fem foreninger var uenige om placeringen af en idrætshal, men på et møde den 17. juni 1969 i Kruså Forsamlingshus blev de enige om at foreslå, at den nye hal skulle ligge på Harkærvej ved boldbanerne. Her manglede man nemlig i forvejen omklædningsrum til Kruså Borger- og Ungdomsforening, der brugte banerne. Sognerådet bøjede sig for planerne, for fidusen var, at kommunens største skole, der lå lige ved siden af, manglede en tidssvarende gymnastiksal - og så kunne man slå to fluer med et smæk. Hallen blev døbt Grænsehallen og indviet i 1971. Den kostede 1,2 millioner kroner at opføre, men det blev også gjort ved frivillig arbejdskraft. 2 og 3 kom til Den første formand blev overtoldbetjent Jens Schmidt, der havde stået for forhandlingerne med sognerådet, og han blev i 1974 afløst af Helmuth Reimer. Grænsehallen blev straks en succes - mange lejede sig ind, ligesom behovet for flere haltimer dukkede op. Derfor kunne man allerede i 1979 indvie hal 2, der kostede 2,85 millioner kroner.

Tre år senere overtog speditør Jørn Levisen formandskabet, og på det tidspunkt var økonomien ikke særlig god. Derfor var hallejen meget høj, hvilket der dog blev ændret på, da der blev holdt flere halballer og andre indtægtsgivende arrangementer. Behovet for haltimer blev stadig større, og hal 3 blev bygget og indviet i 1991. Denne gang blev det en multihal med mange siddepladser, et motionscenter og billard. Sidstnævnte var der ellers ikke planer om, men der blev ytret interesse, og så blev der holdt et møde for de, der ville være med til at etablere en billardklub. Der dukkede 25 op, og så blev den en kendsgerning. Hal 3 kostede 16 millioner kroner - i prisen var renovering af foyeren og toiletter. Bowling kom til Nogle år senere skulle der igen ske noget. Bowling var blevet et hit, og hvis de store firmaer skulle lokkes til at leje sig ind til arrangementer, stod bowling højt på ønskesedlen. Så bestyrelsen satte sig ned og lagde et budget, der var baseret på ølsalg, og bowlinghallen til ti millioner kroner blev indviet i 1994. Det gik dog ikke som planlagt, idet bowling for nogle er blevet en sportsgren. I hvert blev der ikke solgt så mange øl som planlagt - til gengæld var der overraskende mange foreninger, der lejede sig ind på bowlingbanerne. I 1999 blev kreditchef Kaj Kästner den fjerde formand, og han fortsatte linjen med at tilpasse hallerne borgernes behov. Derfor blev der i 2004 indrettet en multisal, hvor der blandt andet holdes foredrag og konferencer, for Grænsehallerne vil gerne forbindes med andet end idræt. Fakta Flere planer På nuværende tidspunkt ser det ud til, at Grænsehallerne udvides med bade- og omklædningsfaciliteter. Det sker i forlængelse af, at Padborg Stadion nedlægges og fodboldaktiviteterne samles i Kruså. Udvidelsen afhænger dog af en godkendelse til at optage lån til formålet.

Listen og årstal for formænd i Grænsehallerne

Jens Schmidt 1971 – 1974
Helmuth Reimer 1974 – 1977
Jørn Levisen 1977 – 1999
Kaj Kästner 1999 – 2009
Erik Auerbach 2009 – 2017
Allan Niebuhr 2017 -